YGGDRASIL BOERGEDER

  

Startside Op

Vores stald

I 2002 byggede vi selv vores nuværende stald med hjælp fra familie, venner og naboer.

Stalden er en stålhal på 6 x 16 m. med betongulv. Indvendig beklædt med brædder. Stalden er ikke isoleret. 

Da vi tror på enkeltbokse til drægtige og lakterende geder, er stalden indrettet med fleksibelt inventar bestående af galvaniserede grinder. Disse kan sættes sammen på mange måder, og stalden kan derfor indrettes efter behov. Der er plads til 22 bokse á 200 x 140 cm.

I sådan en boks kan være en ged med kid, 2 geder der kan enes eller 2-4 ungdyr.

Grinderne kan sættes samme på uendeligt mange måder, så stalden kan deles op efter de behov, vi har.
Vi har én spandeholder med en 7-liters vandspand pr. boks.
Kraftfoder uddeles i plastikskåle – så kan vi bedre fodre individuelt.
Halmen lægges på foderbordet til fri afbenyttelse. Halmen fejes ind et par gange i løbet af dagen, og hver morgen smides den gamle halm ind i boksene og ny halm udfodres. 

Mens kiddene er helt små sætter vi gitter for, så de bliver hos deres mor i boksen. Når de er ca. 1 mdr. gamle, fjernes gitteret, og de har hele stalden som legeplads. Det giver selvfølgelig noget mere rod og svineri – men det er også langt morsommere for både dem og os. 

I et hjørne indrettes ædeplads for kiddene, som kan æde efter lyst indtil de er omkring 4 mdr. gamle. Haven er indrettet som legeplads, så vi fra køkkenvinduet har den bedste udsigt til kiddenes spillopper hele foråret. 

Da vi godt kan lide, at gederne har tørre og lækre madrasser, muger vi ud 1 gang om måneden.
Dette foregår med greb og trillebør. Gammeldags måske – men også hyggeligt samvær med gederne.
Når boksene er rene, får de en skovlfuld Stalosan-F, som minimerer risikoen for Coccidieopformering. 

En gang om året højtryksrenser vi hele molevitten og lader det tørre godt, inden vi tager stalden i brug igen.



Her er kiddene stadig så små, at de pænt må blive hos deres mor.



Med ca. 30 kid er der liv på fodergangen.
 

Yggdrasil Boergeder v/ Susanne Stoltze Saltoft
Kulsøvej 16, Vesterlund, 7323 Give.       Tlf.: 75 80 53 54/ 61 79 53 54
CHR. 107276       M3-status      Stambogsført i Gederegistreringen
Mail