Kidpleje

Små kid er meget sårbare, så derfor har de vores største bevågenhed.

På siden her, kan du læse, hvordan VI gør - andre gør det anderledes.
Men vi mister højst ét kid ud af 30 hvert år, så metoden har bevist sin effekt.

Det nyfødte kid sprayes med jod på navlen for at indgå infektioner, der kan resultere i ledbetændelse m.v.
Vi chekker, at der ikke er vokspropper i gedens patter, ved at malke et par stråler fed råmæk ud.

Hvis kiddene er friske, og det ikke er hvinende koldt, så overlades mor og børn til sig selv, så hun kan slikke dem og derved lære dem godt at kende. Samtidig mulmler hun til dem – og moderbindingen er på plads.

De fleste kid er på benene og finder patten hurtigt. Hvis de ikke har pattet indenfor en time, skal man hjæple dem til patten. Gedekid er ikke født med energireserver i form af brunt fedt, og de vil dø af kulde, hvis de ikke får mælk.

Når alle kid er tørre og mætte, og geden har kvittet efterbyrden, kan man slappe af. Kiddene sover som regel lidt sammenrullet, og gerne oveni hinanden. Et kid, der ligger slapt på siden har måske problemer, og vil altid kræve en nøjere undersøgelse.

Hvis det er meget koldt og/eller kiddene er små, kan en varmelampe i et par dage være en god idé. Kiddene skal så ikke bruge energi på at opretholde legemstemperaturen. 

Dagen efter læmning vejes alle kid og fødselsvægten registreres. 

Nogle kid er meget kvikke og hopper rundt allerede få timer efter læmning. Andre tager den mere med ro, men der skal være fuld gang i dem i løbet af et par dage. Og det er der heldigvis næsten altid. 

Man skal være opmærksom på, at et kid, der har ligget længe i fødselsvejen kan have slugt fostervand og derved pådraget sig en lungeinfektion. Denne giver ikke altid feber, men kiddet vil være mere stille, end de andre. Måske kan man høre, at den raller i vejrtrækningen.

Infektioner kræver altid dyrlæge. 

Vi har i de seneste par år undgået det, der populært kaldes kid med ”gummiben”.
Denne lidelse består i, at kiddene sener er for slappe, og de ikke kan komme op i ”stå-stilling” på et eller flere ben.
Det ser værre ud, end det er, og kiddene retter som regel benene ud efter et par dage. Hvis et kid har svært ved at komme op og stå, kan det ikke fange patten, og skal derfor hjælpes. Hvis man har geder i løsdrift, vil sådan et kid også kunne blive trådt på af de andre geder, da det ikke kan flygte.
Siden vi begyndte at give E-vitaminer før læmning, har vi ikke haft disse ”gummikid”, så det kan anbefales.
Det modsatte, hvor senerne er for korte, kan også observeres. Her gælder det samme, at de retter sig efter en tid.

Alle kid, der af en eller anden grund ikke er i optimal form, bør beskyttes og i box sammen med deres mor, hvis man har geder i løsdrift.

 Inden kiddene er 2 uger, sætter vi ørermærker i .
Her er det en god idé, at desinficere både tang og mærker inden isætning, da der er stor risiko for infektion gennem en blodåre i øret.
Vi laver en beholder med kogende vand og Vircon-S. Dette middel er desinficerende uden at være lokalirriterende og det varme vand gør, at mærket bliver lidt blødt, og derfor næmmere ”klapper sammen”.
Så dypper vi tang og mærke et øjeblik, og mens jeg holder kiddets hoved i et fast greb, sætter Per mærkerne i. Vær opmærksom på ikke at ramme en blodåre i øret. Det bedste sted at lave hullet, er i den øverste, forreste fjerdedel.

 Kiddene er spærret inde i boxen hos deres mor i ca. 1 måned. Her begynder dehurtigt at æde af hendes kraftfoder og halm. Især er det vigtigt, at de æder halm, så de kan udvikle en ordentlig drøvtyggervom.

Når de er 3-4 uger gamle, får de lov at rende i hele stalden og vi etablere en ædeplads til dem, hvor de har kalveblanding til fri afbenyttelse. Fra de er 2 mdr. tager de rigtig godt fra.

Vi har et par gange måtte fravænne kid allerede som 6 uger gamle, og de har klaret sig fint på kraftfoder og halm.

 Når kiddene er 2 mdr. gamle vejes de, og vægten registreres.

Samtidig vaccineres de første gang med Porcillis.
Det er også nu, vi tager den første gødningsprøve for at se, om kiddene er angrebet af Coccidiose. Coccidier er svære at undgå og er meget tabsvoldende. 

Kid har af og til tynd mave. Man kan skelne imellem blød, gul afføring, der som regel blot skyldes, at kiddet drikker for meget mælk hos sin mor. Dette går over af sig selv.

Hvis afføringen bliver brunlig og mere tynd, skal man tage det alvorligt. Måske har kiddet Coccidose og skal behandles med Baycox. Hvis kiddet går på græs, kan det også inficeres af orm.

Måske har det blot ”mavepine”, en harmløs infektion, som kan kureres med ”Dihydrogenstreptomycin”, et antibiotikum, der virker specifikt i tarmene.
De fleste kid med mavepine vil fravælge kraftfoderet, ellers må man tage det fra dem, indtil afføringen er normal igen.
Hvis der er blod og slim i afføringen, ar der absolut grund til at tilkalde dyrlægen.

Hvis kiddet har diarré i flere dage, vil det hurtigt dehydrere, og man må i gang med væsketerapi, hvor kiddet skal have 20% af sine legemsvægt tilført i form af elektrolytblanding.

Blandingen kan man selv lave af 50 g glucose, 1 tsk. salt, ½ tsk. natron + 1 l. kogt vand.