|
| |
 |
|
Historien om Yggdrasil Boergeder |
|
 |
|
Vi så for første gang Boergeder på
Landsskuet i 1995. Det var 2 år efter, at de første dyr var importeret til
Danmark. Vi faldt pladask for de smukke, tillidsfulde dyr og bestilte samme
efterår vore første Boergeder hos Anders Feldbak.
På dette tidspunkt var der så få Boergeder i Danmark, at man opformerede via
ægtransplanation, så vore første geder var alle ET.
I august 1996 hentede vi så Sofie, Ida og
Ramses. Alle 3 afkom efter den allerførste import fra NZ, og rasende dyre.
Sofie og Ida var efter Thor og Zarabi. Ramses var søn af Falcon og Tryd.
De 3 dyr blev installeret i en lille
indhegning med legehus og legeplads. Og de må have leget de rigtige lege, for
næste forår fik Ida og Sofie hver 2 kid. Og Ramses fik sin egen indhegning, da
han var vældig opsat på at fortsætte opformeringen af Boergeder hos Yggdrasil…..
Allerede dette år blev de alle 3 fremstillet på Landsskuet, fik gode
placeringer, og SÅ var vi bidt af en gal ged.
|
 |
 |
 |
|
Ida og Sofie 1½ år gamle |
Bestla 5 dage gammel |
Aslaug højt til vejrs |
|
Desværre nåede Ida kun at læmme 2 hold kid,
inden hun døde af lungebetændelse. Hendes eneste gimmerkid, Bestla, har vi netop
slagtet i en alder af 8 år. Bestla opnåede som 5-årig at blive Landsskuets
bedste kødged og er stammor til en masse rigtig gode avlsdyr.
Sofie fik mange kid, heriblandt firlinger.
Hendes første datter, Aslaug, opnåede at blive bedste 1-årsged på Landsskuet.
Men hun var ikke god i avlen, og blev sat ud tidligt. Vi har stadig en datter af
Aslaug: Embla.
I vores besætning er børnebørn, oldebørn og tipoldebørn efter disse 3 første
geder. Desuden er der spredt afkom efter dem over hele landet.
Ramses kunne vi jo ikke bruge på Aslaug og
Bestla, så vi måtte i 1998 endnu en tur op til Feldbak, hvor vi valgte Bucks
Fizz som ny avlsbuk.
Det er nok den bedste beslutning, vi nogensinde har truffet.
”Bukfisen” er af ren tysk afstamning. Og har udover prima racepræg og kødsætning
et supergodt temperament og udstråling. En rigtig showbizze. Derfor har han fået
helt sin egen side
Bukfisen
|
 |
 |
 |
|
Ida og Sofie med de første 4 kid |
Ramses og Sofie sørger for næste kuld |
Som blev dette hold firlinger |
Vi var nu blevet meget tændt på
avlsarbejdet, og da der var begrænsede muligheder i Danmark på det tidspunkt,
valgte vi sammen med en lille gruppe gede-venner, at satse på en import fra NZ.
Det tog næsten et helt år og kilometerlange faxer at få embryoner og sæd til DK.
Men det var spændende og det hele værd.
Vi havde købt 2 embryoner, og fik levende kid ud af dem begge:
Yggdrasil Dag og Hovedvejens Yggdrasil.
Dag kom til at sætte et betydeligt præg på
vores avl, og hans gode gener er spredt omkring i hele landet nu. Han døde
desværre i vinteren 06.
Dags søster, Yggdrasil, er stadig i vores avl. Hun er en lille ged, ikke noget
særligt at se på, men hun giver rigtig gode kid. Som 5 årig fik hun
besætningsrekorden med et bukkekid på 6,1 kg. og et gimmerkid på 4,8 kg. Disse
kid, Isbjørn og Ingun, er sat ind i avlen.
Næste avlsbuk var Salløv´s Knud, som var søn
af en importbuk fra NZ.
Knud har givet rigtig gode kid, hvoraf de fleste er solgt til andre avlere. Men
vi har beholdt Ida (efter Bestla), Iselin (efter Ester) samt som nævnt: Isbjørn
og Ingun (efter Yggdrasil).
I år 2006 er Feldbak Millian så sat ind i
avlen. Millian er en voksen buk af tysk afstamning, som udmærker sig ved at
videregive evnen til vækst. Desuden får han kønne børn.
I alle årene har vi købt hundyr ind.
Desværre har de ikke levet op til vores idealer og har heller ikke leveret det
afkom, vi har ønsket. Disse hundyr er så enten slagtet eller videresolgt.
|
 |
|
|
|
Brune Boerkid |
4 indkøbte gimmerkid |
4 Yggdrasiler på skuet i Ribe 2000 |
Vi har også undervejs haft gang i flere
”projekter”:
Vi har haft krydsningsgeder, idet jeg
nærmest fik smidt en halv besætning i nakken. Det var søde dyr, som avlede gode
kid. Men de kostede det samme i vedligehold som vores racerene Boergeder, og man
får ikke det samme for et krydsningskid som for et renracet. Så det projekt blev
hurtig afsluttet, og de fleste krydsningsdyr blev solgt til naturpleje på Fyn i
2001.
På et tidspunkt blev jeg fascineret af
sorte geder (krydsninger mellem Anglonubisk og rød Boer). De fik nogle
fantastiske kid med vores røde buk. Men uvist af hvilken årsag, så var ”de
sorte” noget til den hysteriske side, så de blev også ret hurtigt solgt/slagtet.
Til Per´s store tilfredshed, da han ikke var helt enig i dette ”projekt”.
Vi har indtil august 2006 også haft en god
stamme af Rød Boer. Rigtig gode bukke: Stihøjs Denian, Hee og Perlens Figaro
samt store geder importeret fra NZ.
Men da det er noget ”bøvl” at skulle løbe sine geder med 5-6 forskellige bukke
indenfor 1 måned, har vi i år solgt de røde til Nygårds Geder, Danmarks største
avler af Rød Boer. Det er rigtig dejligt at sælge videre til seriøs avl, og så
vide, at dyrene får det som prinser og prinsesser.
|
 |
 |
 |
|
Munin 1 uge gammel |
Munins sønner 1 dag gamle |
Sitting Boer´s i lysegråt og rosa |
Projekt ”Nubisk Kombi” har sin egen
historie. I 2002 hentede vi et Boerbukkekid hos Stihøjs, som de ikke selv havde
overskud til at flaske op. For at han ikke skulle være ensom, fik vi et nubisk
krydsningsbukkekid (senere Nubisk Kombi) med hjem. Boerkiddet er slagtet for
længst, men det nubiske kid, Stihøjs Munin, blev alles kæledægge: Smuk, elegant,
værdig, venlig og charmerende.
Da Munin således pludselig var en del af
”familien”, måtte han jo have en kone, og i 2004 hentede vi Stihøjs Lullu. Munin
og Lullu fik i 2006 to fantastisk lækre bukkekid, som hurtig blev solgt til avl.
Nu har vi så bedt om gimmerkid til næste år samt bestilt en halvsøster til Lullu
hos Stihøj.
Vi vil gerne have, at vores NUK er 50% dansk Nubisk og 50% Anglonubisk.
Vi begyndte i 1996 med 2 geder og 1 buk. På
et tidspunkt var vi oppe og runde de 70 dyr. Det er for meget, når man gerne vil
have et personligt forhold til hver enkelt.
Nu holder vi os omkring 16 moderdyr, 8 bukke samt ungdyr af begge køn.
Alle vore nuværende hundyr af forædlet
Boerrace nedstammer fra Ida og Sofie samt Yggdrasil, så måske var det ikke så
ringe en handel alligevel?
|
|
 |
|
Og hvor kommer så den fra? |
Nu skal du altså lige høre efter! |
I 2008 blev jeg alene om mit gedehold og besluttede at skære meget ned på
antallet af geder.
Jeg bliver ikke yngre og skal passe fuldtidsjob også.
Det er sjovere, at have få geder, som man kan passe ordentligt - end en
hel masse, som ikke får den nødvendige røgt og pleje.
Planen er at have 4-6 moderdyr og et par gimmerkid i tillæg samt 4-5
bukke af forskellig afstamning. |
|

Men derfor kan man jo godt udstille på dyrskue og få
bedste kidhold.
|
| |
|