Fodring

Hvis man ikke kan/vil fodre som ovestående, er nedenstående foderplan baseret på vore erfaringer gennem 13 år med Boergeder, hvor forskellige fodermidler og -mængder er blevet afprøvet.

 Vores Fodermidler:

Kalveblanding: Kalve-vokse fra HK. 15% råprotein.
Vårbyghalm.
Hø, gerne groft.
Mineraler: Semin, type 1 med vitaminer fra Vitfoss
I sen drægtighed: Suplex E med selen fra Vitfoss

Afgræsning: Gedegræsblanding med urter.

Fodring:

Bukke:
Avlsbukke og ungbukke går ude hele året og skal leve af græsning så længe, der er foderværdi i denne. Eventuel græsmangel opvejes af fodring med hø. Altid mineraler til rådighed.
Om vinteren får hø eller wrap. 

Geder:
I perioden mellem fravænning og indbinding (maj-december) lever gederne af græsning suppleret med hø. Altid mineraler til rådighed.
Højdrægtige og lakterende geder fodres med Kalveblanding efter nedenstående foderplan. De får frisk byghalm 2 gange dagligt i indbindingsperioden.
Ikke drægtige geder og ungdyr går ude året rundt. Om vinteren fodres de med hø/wrap.

Kid:
Alle kid har fra læmning fri adgang til Kalveblanding og halm i kidskjul. De får lov at æde kraftfoderet ad libitum indtil de er omkring 4 mdr. Herefter nedsættes mængden gradvist, indtil de er ½ år, hvorefter kiddene indgår i flokken og må vokse på græsning alene.
Dette giver sunde stærke dyr, der ikke sætter fedt eller vokser ud over, hvad led og sener kan holde til.

Ungbukke til slagtning kan færdiggøres på intensiv fodring, og tåler fint op til 1 kg. Kalveblanding om dagen. Vel at mærke, hvis de æder rigeligt med god halm. Vi har erfaret, at de opnår en god slagtevægt i 6 mdrs. alderen, når de får 700 g. kalveblanding dagligt.

Vejledende Foderplan for dyr på stald: 

Der fodres med øjnene, dvs. efter huld. Ovenstående bevirker, at gederne holdes i huld 2½ - 3 hele laktationen.
Fodermængden skal øges gradvist. Afføringen må ikke klumpe sammen, men være sorte, tørre piller.
Altid fri adgang til halm. Hvis der fodres med hø/wrap, nedsættes mængden af kraftfoder.
Adgang til kvægmineraler type 1 hele året.
Tilskud af  E-vitamin/selen ( 1 g/kg foder) de sidste 4-5 uger af drægtigheden er anbefalelsesværdig.

Om vigtigheden af strukturfoderet:

Først og fremmest skal man være klar over, at mennesker og geder ikke opretholder deres legemstemperatur på samme måde. Mennesker holder kropstemperaturen konstant ved hjælp af forbrænding af kulhydratreserver i kroppen. Hvis mennesker fryser, hjælper det at indtage letomsættelige kulhydrater og tage varmt tøj på.

Geden er en drøvtygger og opretholder kropstemperaturen via den bakterielle nedbrydning af ufordøjelige fibre i vommen. Det vil sige, at bakterierne producerer varmen i geden. Det er derfor ganske logisk, at en ged uden fibre i vommen sygner hen - måske dør af kulde, eller følgevirkningerne af afkøling.

Gederne ville derfor, hvis de levede vildt, imødegå kolde perioder ved at indtage mere strukturfoder (fibre) og mindre af de letfordøjelige kulhydrater. Oversat til danske forhold : Flere grene, kviste, blade, halm og grove græsser - mindre kraftfoder, hø og fine græsser.

Ovenstående er generelt for drøvtyggere, men geden er en kunstner på dette felt: Den kan dagligt æde 2-3 gange så meget som et får af samme størrelse. Da geden foretrækker foder af ringere næringsværdi end f. eks. får og køer - må den æde til vommen er fyldt. Dermed har den en god varmereserve, og geden har da også en højere legemstemperatur ca. 39,2 grader C og flere svedkirtler end andre drøvtyggere. Geden fordøjer bedst ved denne høje legemstemperatur - og derfor ender det ofte i en ond cirkel, hvis geden først har fået slået bakteriebalancen i vommen i stykker. Uden bakterier, ingen varme - uden varme, ingen fordøjelse.

Konklusionen på dette må være, at hvis man gerne vil vedligeholde/genoprette den hårdførhed, geden er berømt for, må man sørge for, at den får det foder, der gør den hårdfør. Naturligvis skal højdrægtige og diegivende geder have kraftfoder, det samme gælder hurtigtvoksende kid - strukturfoderet skal dog udgøre en væsentlig del af deres daglige fodermængde, derved udnyttes det dyre kraftfoder også bedre.

Vigtigt!

Geder æder ikke foder, de har levnet eller trådt i. Så sulter de hellere.
Derfor skal foderskåle og krybber holdes rene og fri for foderrester og smuds.
Hø og halm skal placeres, så geder og kid ikke træder i det. Gederne vil sortere i stråfoderet og strø med det, de har frasorteret.
Vandspande skal også holdes pinligt rene, og vandet skiftes 2 gange dagligt.