Flaskekid

Af og til kan man blive nødt til at give et kid sutteflaske enten helt eller delvist.

Måske er moderen død, måske fik geden flere kid, end hun kunne opfostre - ja, årsagerne kan være mange.

Det er IKKE optimalt med flaskekid. Det tager tid og er dyrt. Men det har man såmænd glemt hver gang, man står med et lille, sultent skravl.

Vi har flasket en del kid op. Både egne og andres. Det har altid været bøvlet værd, så her er vores opskrift:

Boerkid vil hellere dø af sult end sutte på en flaske, hvis de først har prøvet patten. Har man derfor mistanke om, at man kan blive nød til at give flaske enten helt eller delvis til et kid, skal man straks efter læmning, mens kiddet endnu er vådt, tvinge det til at tage bare en lille tår af flasken.

Hold rundt om kiddets mule fra oven og åben dets mund ved at stikke en finger i mundvigen.
Stik flasken ind og bliv ved med at holde (løst) om mulen. De fleste kid fatter fidusen og patter lystigt. Herefter vil det tage flasken hver gang.

Kid, der bare er et par dage gamle, er straks mere genstridige, men det kan dog lade sig gøre. Man kan nulre kiddet lidt i bagen (som geden gør, når det dier), det fremmer sutterefleksen.
Det er alfa og omega, at kiddet har fået råmælk indenfor de første 6 timer. Så man må enten malke geden, have et lager i sin fryser eller købe lammeråmælk.

Jeg bruger en almindelig babysutteflaske, men vær opmærksom på, at Boerkid sutter hårdt og hurtigt, så der skal et rimelig stort hul til. Undertryk i flasken kan undgås ved ikke at skrue sutten for godt fast.

Brug en almindelig skummetmælkserstatning (aldrig vallebaseret). Pisk 200 g pulver ud i 800 g ca. 40 grader varmt vand. Dette giver 1 kg mælk. Hvis vandet er for varmt, ødelægges proteinet i mælken.

Hvis man har temperament til det, er det bedst at fordele måltiderne over 6 gange den første uge. Tænk på, hvor ofte helt små kid patter. Herefter kan man trappe antallet af måltider ned, og når kiddet er 1 mdr. er 3 måltider om dagen nok.

Et kid må få 50 g. mælk pr. kg. legemsvægt pr. måltid.
Giv aldrig mere end 300 g. mælk pr. måltid.

Min erfaring siger, at omkring 1 kg. Mælk dagligt den første måned er passende, helst ikke mere, da kiddene nemt får mælkediarré.
Mælkediarré viser sig som grålig diarré og kan nemt stoppes ved, at man tager mælken fra kiddet 1 – 2 dage (det dør de ikke af) og giver dem en elektrolytblanding i stedet.

Den kan man selv fremstille af :1 tsk. Salt + ½ tsk. Natron + 50 g. glucose i 1 l. vand eller meget tynd havresuppe.
Giv det i flasken, kiddet opdager det som regel ikke

Husk!

Det er vigtigt at huske på, at råmælken primært bruges som varmekilde. Et underafkølet kid
( temperatur i endetarmen på under 37 grader C.) mister sutterefleksen og dør, hvis ikke det sondefodres. Opvarm aldrig et kid, der ikke har spist, det svarer til at starte en motor uden benzin.

 OBS!
Vi har startet mange kid op uden Råmælk, men blot på sødmælkserstatning. Det vigtigste er, at kiddet får noget, den kan holde varmen af. Evt. kan man give en Becoplex vitaminindsprøjtning, hvis kiddet er slapt.

Om Råmælk.

Kilde: Sheep and Goat Practice 2, M. Melling og M. Alder, W B Saunders Company Ltd. 

I det følgende er råmælk defineret som den mælk, geden producerer i de første 24 timer efter læmning. 

Det er velkendt, at kiddets hurtige optag af råmælk i løbet af det første levedøgn forbedrer mulighederne for overlevelse. I forbindelse med moderløse kid eller kid fra mødre med for ringe mælkemængde er det derfor vigtigt at kende den mængde råmælk, der er nødvendig. 

Hvad er råmælk?

Råmælk dannes normalt i yveret gennem de sidste få dage af drægtigheden, ligesom det produceres gennem de første 12-24 timer efter læmning, hvor råmælken gradvist "fortyndes" og bliver til gedemælk. Forvandlingen fra råmælk til mælk sker gradvist via en formindskelse af koncentrationen af antistoffer og natrium og en stigning af laktose og kalium.
Råmælkens funktion er:

1.      Give kiddet næringsstoffer, der virker som brændstof for varmeproduktionen og dermed hindre underafkøling.

2.      Indeholder substanser, der inkluderer vækstfaktorer som fremmer fordøjelseskanalens vækst og forskellighed specielt de første 24-48 timer efter læmning, således at kiddet fra begyndelsen er at betragte som 1-mavet.

3.      Indeholder immunogluboliner, hvoraf nogle beklæder tarmvæggene mens resten absorberes i blodbanerne, hvilket modvirker infektioner. 

Ofte har man fokuseret på råmælkens betydning for immunforsvaret og overset betydningen af råmælk som "varmekilde". 

Hvor meget skal kiddet have ?

Det er vigtigt at skelne mellem hvor meget råmælk et kid kan drikke, hvor meget det drikker og hvor meget, det har behov for.
Forsøg med lam viser, at hvis de flaske-fodres efter ædelyst hver 2. time, kan de drikke omkring 270 ml/kg legemsvægt. Det vil sige, at et kid på 4 kg. kan drikke 1080 ml (altså godt 1 l.) de første 18 timer efter læmning. Dette repræsenterer dog det maksimale indtag.
Den mængde råmælk, kid drikker, kommer an på mængden af tilgængelig råmælk og evnen til at patte. Mængden af råmælk er afhængig af race, gedens fodring i sen drægtighed og antallet af kid. Evnen til at patte kommer an på, hvorvidt der etableres en god moderbinding og konkurrencen mellem kuldsøskende.
Den mængde råmælk, et kid behøver, kommer hovedsagelig an på, hvor meget brændstof det behøver for at holde varmen.

For at undgå underafkøling skal man sørge for, at kid ,der læmmes udendørs (kulde, blæst og evt. regn), får 210 ml. råmælk/kg legemsvægt i løbet af de første 18 timer. Hvorimod kid, der læmmes indendørs, hvor der måske nok er koldt men dog læ og tørt, kun behøver 180 ml./ kg legemsvægt de første 18 timer. Disse angivelser skal ganges med kiddets legemsvægt for at finde frem til den totale mængde råmælk, kiddet har behov for, de første 18 timer efter læmning.

Denne mængde vil normalt også være nok til at beskytte kiddet mod tarminfektioner, idet 200 ml. råmælk som regel indeholder tilstrækkeligt immunogluboliner. Råmælkens immunogluboliner er specifikke mod specielle giftstoffer, og hvis kiddet ikke får råmælk, får det heller ingen beskyttelse. Hvis kid skal opfostres på mælkeerstatning, er det derfor vigtigt, at de får mindst 200 ml. råmælk, inden man overgår til erstatning, for at mindste risikoen for tarminfektioner og andre infektioner.

Behovet for råmælk er angivet som den totale mængde indenfor de første 18 timer. Hvis man af en eller anden grund er nødsaget til at give kiddet sonde, er det vigtigt at undgå at overfylde maven. Derfor er det ikke klogt at give mere end 50 ml. pr. kg. legemsvægt ved hver fodring. Der bør fodres 4-5 gange i løbet af de første 18 timer. 

Hvor meget råmælk er til rådighed ?

Som det fremgår af ovenstående, skal et kid på 3,5 kg. have omkring 700 ml. råmælk i løbet af de første 18 timer. Nogle gedeavlere vil måske tvivle på, at geden kan producere denne mængde. Især i betragtning af, at Kødgeder ofte får trillinger, som jo så i alt har krav på over 2 l. råmælk.
Mængden af råmælk afhænger hovedsagelig af gedens ernæring i den sene drægtighed samt antal af fostre. Desuden er der raceforskelle.

Hos velfodrede geder (huld 3-4) samler der sig store mængder råmælk i yveret lige før læmning, ligesom der produceres store mængder de første 18 timer efter læmning. Omvendt har geder, der er i huld 1½-2 næsten ingen råmælk i yveret ved læmning, og det tager adskillige timer for produktionen at øges. Som hovedregel producerer geder i dårligt huld kun halvt så meget råmælk, som geder i passende huld. Somme tider producerer de ikke råmælk overhovedet.

Når gederne er i god foderstand, producerer de mere råmælk, jo flere fostre de bærer, så der er nok til alle kid efter læmning. Dette har de underfodrede geder ikke overskud til, da det/de ekstra fostre kræver endnu mere næring. Hvis en ged i dårlig foderstand læmmer 2 eller flere kid, kan det resultere i underernæring af både ged og kid.

 Overskuds råmælk og opfostring.

Velfodrede geder (huld 3-4) , som kun har 1 eller 2 kid, producerer som regel mere råmælk, end deres kid har behov for. Omvendt har geder i dårligt huld ikke råmælk nok til deres kid, og det vil være nødvendigt at hjælpe kiddene (og geden) i starten. Ofte får kiddene senere pattet deres mors mælkeydelse op til et acceptabelt niveau, men ikke uden starthjælp.
Derfor bør man i starten af læmningsperioden sikre sig overskudsråmælk fra de velfordrede geder, som kun har 1 eller 2 kid.

 Malkning og anvendelse.

Malkning af overskudsråmælk bør ikke ske før 6 timer efter læmning, så er man sikker på, at gedens egne kid har fået råmælk.
Fiksér geden og sørg for, at hun kan se og nå sine kid.
Sørg for, at yveret er rent.
Slå let mod yveret, som når kiddene banker med hovederne.
Malk én side ad gangen ved at presse mælken ud gennem patten i lange, rolige bevægelser.
Hvis mælken ikke flyder frit i løbet af 3 min., er der ingen.
Malk mælken i én beholder, men hav en beholder til opsamling stående udenfor "sparkevidde".
Hvis geden selv har kid, er det bedste kun at malke den én gang, men tømme yveret. Denne ene malkning vil faktisk sætte yderligere gang i mælkeproduktionen, da geden jo producerer den mængde, der er behov for. 

Det er hensigtsmæssigt at nedfryse råmælken i portioner á 200 ml. Man kan bruge yoghurtbægre, plastflasker o.l., som først rengøres og skoldes. Beholderne lukkes godt til og kan opbevares i fryseren i mindst 1 år.

Før brug skal råmælken optøs og opvarmes meget skånsomt i varmt ( ikke hedt) vand til omkring 37 grader. Der er ingen viden om, hvorvidt optøning i mikrobølgeovn skader immonuglobulinerne, så dette frarådes. Ubrugt råmælk må ikke genfryses, men kan opbevares i køleskab i 48 timer. 

Erstatning for gederåmælk.

Frosne råmælkserstatninger fra får og køer kan anvendes. Fåremælk ligner gedemælk i sammensætningen, men hvis man anvender komælk skal man vide, at den ikke indeholder næringsstoffer i samme koncentration som gede- og fåremælk. Den anbefalede råmælksmængde øges derfor med 20-40%. Man skal heller ikke fortsætte fodring med komælk udover de første par dage, da kiddene kan få mangelsygdomme. Af samme årsag skal man også anvende en kraftigere mælkeblanding end den, der er angivet til kalve, hvis man fodrer med mælkepulver.