|
Ektoparasitter, er organismer,
der lever og formerer sig udenpå geden og derved forvolder skade på
hud og hår. Lus er den mest udbredte ektoparasit, men også skabmider
kan være et problem i gedeholdet.
Svamp er vel ikke en egentlig parasit, men medtages her, da svamp
ofte forveksles med skab.
Lus:
Geder har ofte lus, og man
skelner groft sagt mellem 2 slags: Pelslus og de blodsugende lus.
Som oftest er geden ikke generet
af at være vært for en vis mængde lus. Men af hensyn til dyrets
almindelige velvære bør man selvfølgelig behandle. Alle dyr, der
forlader besætningen enten i forbindelse med skuer eller videresalg,
skal behandles. Det samme gælder dyr, der sættes ind i besætningen.
Pelslus kendes på, at de er ret
mobile og findes over hele kroppen på geden, hvor de lever af
afstødte hudceller, skæl m.m.
Blodsugende lus er i sagens
natur nødt til at sidde stille, mens de suger blod. De sidder også
mere i klumper.
Lusene lever hele deres liv på
geden, hvor de afsætter deres æg i pelsen. Æggene klækkes efter ca.
10 dage, og larverne er efter endnu 3 ugers nymfestadie voksne og
reproduktive.
Symptomer på for mange lus er,
at gederne klør sig enten med hornene eller med bagbenene, de
gnubber sig op ad inventaret og bider i pelsen. Nogle steder knækker
hårene af og efterlader underlige skægstubbe, ofte på næseryggen.
Endelig kan huden beskadiges og blive modtagelig for infektioner.
Gederne bruger megen energi på at klø sig, og de virker urolige og
taber kondition.
Problemet er størst, når dyrene er på stald og ofte går mange tæt
sammen, idet lusene da spredes meget hurtigt.
Der findes mange midler i
handlen, og man skal sikre sig, at det middel man vælger, dræber
både blodsugende lus og pelslus.
Nogle midler fås som pulver til
pudring, andre som væske til overbrusning/vask. Selv har jeg haft
gode erfaringer med pour-on-midler, de er også nemme at håndtere.
Nogle geder kan dog have en allergisk reaktion på disse
pour-on-midler.
Da lusemidlerne ikke dræber
æggene, skal behandlingen foretages mindst 2 gange med 2 ugers
mellemrum.
Skab:
Et angreb af skabmider kan ofte
ses på ben og testes hos bukke. Desuden ved halerod og i særlige
tilfælde på hele dyret. Der vil være sår, kløe evt. sårskorper.
Skabmider udryddes med Dectomax, og da der ofte er tale om et
svampeangreb samtidig, vaskes dyret i Virkon-s.
Dectomax: Dosis er 1 ml./33 kg. dyr. Subkutan indsprøjtning.
Gentages efter 8 - 10 dage.
Skab er yderst smitsomt.
Hårsækmider:
Et angreb af hårsækmider
forveksles ofte med skab og/eller ORF, men er ikke smitsomt. Ofte
ses det som hårløse områder rundt om øjnene, senere sårdannelse.
Også omkring mulen, fra klovranden og op ad benene samt i lysken.
Behandles som skab.
|