Drægtighed

En ged er drægtig i ca. 147 dage. 

Efter befrugtningen svømmer embryonet/embryonerne (befrugtede æg) frit rundt i børen i op til 40 dage. I denne periode er det vigtigt, at geden ikke stresses i form af foderskifte, flytning, parasitbehandling, sammenblanding med andre geder o.s.v.

Derfor er det bedst, at gederne bliver gående på samme betingelser og helst med godt foder i 3 uger efter, at man har observeret sidste brunst. 

Den midtdrægtige ged kræver som regel ingen særlig pleje. Fostrene vokser først for alvor i den sidste måned af drægtigheden, og fodermængden skal være vedligeholdelsefodring, så fede geder undgås. Dog skal der være tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler i form af en blanding, gederne kan benytte ad libitum, således at der etableres en god, sund moderkage.

Vores geder går ude og lever af græs/hø og mineraler indtil 4 uger før læmning. 

Vi får scannet vore geder for drægtighed og antal fostre. Scanning kan finde sted mellem 40 og 90 dages drægtighed. Scanningen er meget nøjagtig, og vi ved så, hvor mange kid, vi kan forvente, og om der er omløbere samt eventuelle tomme geder.

Vi fodrer vore geder individuelt, og der er forskel på, hvor stort foderbehov en ged har alt efter hendes størrelse og antal forventede kid. 

Ved indbinding tager vi igen gødningsprøver, så vi eventuelt kan behandle mod indvoldsparasitter.
Samtidig bliver klovene klippet, og gederne vaccineres med Porcillis 4 uger før forventet læmning. 

Vore geder går i enkeltbokse, og skifter ikke plads fra indbinding til udbinding. Gederne placeres, så de ”bor” ved siden af familiemedlemmer og/eller gode veninder. Det giver ro i stalden. 

Den sidste måned inden læmning begynder vi at give kraftfoder, hvis geden er scannet med mere end ét foster. Vi er meget opmærksomme på, at gederne også æder strukturfoder, da det kan knibe med pladsen i vommen, hvis hun er drægtig med 3-4 fostre.

Enkelte gange har vi været ude for, at en ged pludselig vrager kraftfoderet. Indimellem er det nok at skifte til f. eks. Kalveblanding eller ren byg. Evt. kan hun klare sig på hø.
Men man kan blive nødt til at behandle forebyggende imod drægtighedssyge/ketose. 

I ugen op til læmningerne muges hele stalden ud og der strøs godt med Stalosan-F, så risikoen for infektioner og Coccidiose mindskes. Et godt lag rent, nyt sengehalm må der også til. 

Vi sørger for at have alle nødvendige remedier på lager, så vi ikke panikker på grund af uventede flaskekid o.l. Nedenfor en liste over, hvad vi normalt har anskaffet inden læmning. 

Mælkeerstatning : Rød Kalvo
Flasker og Sutter.
Jod til navlespray
Håndklæder til dyrlægen og våde, kolde kid.
Varmelamper
Becoplex vitaminer til indsprøjtning i slappe kid og slatne mødre.
Termometer til detektion af eventuelle infektioner.
Propylen Glycol, som er letomsættelig energi til udmattede geder. 

Inden læmningerne starter er vi udstyret med mælkepulver og sutteflasker, det er nemlig altid lørdag aften, man står med et kid, der skal have ekstra hjælp.
Det kan være et hold trillinger, hvor to store bukkekid snart vil tage magten fra det tredje lille gimmerkid - så er det rart, at hun kender flasken.

Jod til navledypning er også et "must". Vi har ikke haft kid med ledbetændelse siden vi begyndte at spraye navlestedet lige efter læmningen. Geden er ligeglad, hun slikker lydigt videre, selvom "barnet" smager af jodsprit.

Desuden en stak gamle, rene håndklæder til at gnubbe kid i, da halm aldrig har bevist sin sugende effekt i denne besætning - og hvad betyder det, at koge en stak håndklæder ?

Varmelamper har vi også, kiddene gider bare ikke ligge under dem. Til gengæld ligger moderen som regel med hele hovedet under lampen og tager "sol".

Propylen Glycol til geder, der går fra foderet, for at undgå ketose. Propylen Clycol er nu altid godt at have, når gederne ikke lige fungerer. Det skaffer hurtig energi, uden at geden skal bruge kræfter på at omsætte foder.

Desuden Vomisan, til at stimulere vommen, når geden går i stå. Ja, hvad man dog ikke har på lager til de kære dyr…..