YGGDRASIL BOERGEDER

  

Startside Op

Bukkefolden

Vi har flere bukke end de fleste. En rolig og harmonisk forestilling det meste af året.

MEN: I august går det galt. Gederne begynder at komme i brunst, og det går ikke stille for sig. Selv den mest velopdragne buk tager derfor gerne turen igennem indtil flere indhegninger for at komme sit hjertes udkårne nær.

Da vi gerne selv vil bestemme, hvem der skal ”giftes” med hinanden, valgte vi i 2005 at leje 1 Ha. eng ca. 3 km. fra, hvor vi bor. Det er en dejlig eng, meget kuperet og omgivet af træer, så der altid er skygge og læ.

Engen blev indhegnet og et solidt bukkehus købt til formålet. 

Om foråret bliver samtlige bukke så fragtet på sommerferie. Vi tilser dem naturligvis dagligt, hvor de også får mineraler og vand. Hvis der ikke er græs nok i engen, fodrer vi med hø. 

Her kan de så gå i fredsommelighed hele sommeren og det meste af efteråret, idet de først bliver taget hjem igen, når gederne bindes ind i december.


Bukkene flyttes på sommerfold.

 

Yggdrasil Boergeder v/ Susanne Stoltze Saltoft
Kulsøvej 16, Vesterlund, 7323 Give.       Tlf.: 75 80 53 54/ 61 79 53 54
CHR. 107276       M3-status      Stambogsført i Gederegistreringen
Mail