YGGDRASIL BOERGEDER

  

Startside Op

Betydningsfulde avlsbukke

Ramses 86104-00223

Vores første buk var Ramses. Søn af Tryd og Falcon og afstamning fra den første NZ-import i 1993.

Ramses var, hvad jeg plejer at betegne som  ”typisk New-Zealænder”: Smal, dårlig pigmenteret men med et smukt hoved, lange ører, lang ryg og gode ben.

Han blev udstillet på Landsskuet som 1 og 2-årig. Begge gange fik han 23 point, så det siger lidt om standarden af racen dengang.

Desværre havde vi ikke en pind forstand på bukkeopdragelse dengang, så han udviklede alle de dårlige egenskaber, man kan tænke sig. Men så fik vi lært det!


86104-00422 Buck´s Fizz S-index 117

Da vi jo ikke kunne bruge Ramses på hans eget afkom, drog vi i 1998 igen op til Anders Feldbak og hentede Buck´s Fizz. Har er søn af F. Zorro II og Anna og af ren tysk afstamning.

Vi fik ham, da han var ½ år gammel, og han har de egenskaber, vi savnede hos New Zealænderne: Bredde og kødfylde.
Han blev far til næsten 100 kid, da vi har haft ham lejet ud flere gange. Og da han har været aktiv i 7 år, må han have en anseelig mængde tip-tip-tip-oldebørn i Danmark.
Udover at være stor og smuk, har ”Bukfisen” også værdighed og mega-udstråling.

Derfor har han også være på fremstillet på dyrskue hvert år, siden han var 1 år gammel. Han har skiftevis fået 22 og 23 point. Blevet skuets bedste buk i Horsens samt skuets bedste Boerbuk på Landsskuet.
Aflivet april 2008 på grund af alder.


90329-00087 Yggdrasil Dag  S-index 101

I 1999 importerede vi sammen med gedevenner embryoner fra NewZealand. Vi fik en dejlig buk, Yggdrasil Dag, ud af denne import. Dag blev læmmet i foråret 2000, og døde desværre i vinteren 2006.

Dag har sat tydeligt præg på vores avl: Han havde gode ben, gode køller, en lang ryg og meget lange ører. Så lange, at fænomenen ”Yggdrasil-ører” , er almindelig slang for ekseptionelt langørede Boergeder. Desuden har han aldrig avlet farvefejl i form af pletter.

Dag blev far til ca. 60 kid, og var det, man kan kalde en ”gimmer-buk”, idet han lavede ualmindeligt smukke gimmerkid, hvorimod hans bukkekid ikke var så meget anderledes, end gennemsnittet.


65697-00180 Salløvs Knud S-index 110

I 2004 byttede vi os til Knud.  Knud var søn af Salina´s Rocky (NZ-import).

Han var en rigtig dejlig, stor og køn ungbuk, som desværre havde en uvane med at springe over alle hegn. Han sprang 120 cm. lige op i luften uden besvær. Så han blev slagtet efter endt tjeneste.
Knud gav rigtig store, smukke kid. Vi en buk (Isbjørn) efter ham i vores avl.


86104-00789 Feldbak Millian S-index 105

Millian blev indsat i besætningen i 2006. Han er født i 2002 og har været brugt i avlen hos Perlens Kødgeder. Millian har et smukt hoved, stærke ben og en lang ryg. Desuden udmærker han sig ved at give utrolig vækstevne til sine kid. Hans bukkid vejer alle over 40 kg. ved 4-mdrs. vejning.

Millian giver hovedsageligt 2-pattet afkom, men kan også give farvefejl i form af lyskenpletter og plet på en enkelt has.
Millian døde desværre i september 06, men vi har en søn (Kjartan) efter ham i avlen.


107276-00080 Yggdrasil Isbjørn S-index 106.
Isbjørn er fra 2005 og egen avl. Søn af Yggdrasil, som er ET-import fra New Zealand og Salløvs Knud.
Isbjørn havde fødselsvægt på 6,1 kg (som tvilling). Han er lang, godt kødsat og har et smukt hovede. Han har været lejet ud i mange besætninger siden 2005, og han laver smukke, racetypiske kid.
I 2009 blev han bedste buk på tværs af alle racer på Landsskuet.

86104-00807 Mogens. S-index 90.
Mogens er fra 2002 og indkøbt på grund af sin afstamning, da han er direkte efterkommer af de første Boergeder fra New Zealand.
Han er en ualmindelig rar buk, desuden har han et godt racepræg og gode ben. Desværre har han et elendigt index. Han giver meget smukke og mørke kid uden farvefejl, bl.a. Lodur, Liv og Lykke.
Solgt til Merethe i 2008. Død 2008.

18898-00021 Kroglund Zimmermann. S-index 103.
Zimmermann er efter Canadisk far (Clinton) og hans mor er ren New Zealænder.
Han er en meget dominerende buk, der kræver "håndelag". Han har vældig gode rammer og stor bredde. På billedet er han 2 år. Zimmermann er pr. 1. november solgt til Friisgaards geder. Han bliver brugt på mine egne geder i oktober 2010.

107276-00111 Yggdrasil Jante. S-index 110.
Søn af Bucks Fizz og Ida. Solgt til Vendal Boer i 2009, hvor handlen indebærer to returkid efter Jante.

107276-00135 Yggdrasil Kjartan. S-index 105.
Søn af Yggdrasil Estrid og Feldbak Millian. Meget stor og høj buk. Laver store kid med god tilvækst. Har anlæg for rødt, hvis han parres med en ged uden blis. Bedste 2 års buk på Landsskuet 2009.
Jeg har en datter, Anna, efter ham og Yggdrasil Ingun.