YGGDRASIL BOERGEDER

  

Startside Op

Vore avlsgeder

Vore hundyr nedstammer næsten alle fra Thor og Zarabi, altså direkte efterkommere af den allerførste import fra New Zealand i 1993, samt fra vores egen import i 2000.
Her på siden kan du se billeder af de geder, der gennem generationer har lagt grunden for avlsarbejdet.


Ida og Sofie var døtre af Thor og Zarabi og stammødre til besætningen.
De er begge læmmet i 1996.
Ida fik 22 og 23 point på Landsskuet. Hun døde i 1998. Døtre efter Ida: Yggdrasil Bestla
Sofie fik 21 point på landsskuet og blev solgt i 2001. Døtre efter Sofie: Yggdrasil Aslaug


Ida  1½ år gammel.


Sofie 3 år gammel.


Yggdrasil Aslaug (1997-2001) datter af Sofie og Ramses.
Hun fik 23 point og blev Landsskuets bedste 1-årsged i 1998 samt 23 point i Horsens 1999.
Aslaug blev mor til Yggdrasil Celløg og Yggdrasil Embla.


Yggdrasil Aslaug 10 mdr.


Yggdrasil Bestla (1998-2006) datter af Ida og Ramses.
Bestla fik 23 point på Landsskuet og i Horsens 1999 samt i Ribe 2000.
Desuden blev hun Landsskuets bedste kødged i 2004, en flot præstation af en 5½ år gammel ged.
Bestla blev mor til 14 kid. Bl.a. Yggdrasil Canja, Craka og Ida.

 
Yggdrasil Bestla 5 år gammel.


Yggdrasil Craka (1999-2006) datter af Bestla og Bucks Fizz.
Craka opnåede 23 point i Horsens og Ribe i 2000.
Hun blev mor til 5 hold trillinger, som hun hver gang passede selv og med yderste omsorg.


Yggdrasil Craka 4 år gammel.


Yggdrasil Canja (1999-2006) datter af Bestla og Bucks Fizz og tvilling til Craka.
Canja opnåede 23 point i Ribe samt 23 point og ærespræmie i Horsens 2000.
Desuden 23 point og ærespræmie på Landsskuet i 2002.
Canja blev mor til 13 kid bl.a. Yggdrasil Frigg og Freja samt Ester og Estrid og Heidrun.


Yggdrasil Canja 4 år gammel.


Yggdrasil Celløg (1999-2006) datter af Aslaug og Bucks Fizz.
Celløg opnåede 22 point i Ribe 2000.
Hun blev mor til 10 kid, heriblandt Yggdrasil Jete.


Yggdrasil Celløg 4 år gammel.


Hovedvejens Yggdrasil (2000-2008) datter af NZB628 og NZB 799
Import fra New Zealand.
Har ikke været fremstillet på dyrskue.
Yggdrasil blev mor til 16 kid, heraf  bl.a. Yggdrasil Ingun og Isbjørn, Liv og Lykke.


Hovedvejens Yggdrasil 7 år gammel.


Yggdrasil Estrid (2001- 2011) datter af Canja og Dag, tvilling til Ester.
Estrid opnåede 23 point på Landsskuet i 2002, samt 24 point og skuets bedste ged i Ribe i 2004.
Skuets bedste ged i Horsens og på Landsskuet 2007.
Estrid er mor til 7 kid, heriblandt Yggdrasil Kjartan, som vi har valgt at beholde.
Solgt til Friisagaards Geder 2007.


Yggdrasil Estrid 2 år gammel.


Yggdrasil Freja (2002- 2010) datter af Canja og Dag, tvilling til Frigg.
Freja blev solgt til Perlens Kødgeder i 2003 men købt tilbage i 2006.
Freja har opnået 23 point på Landsskuet i 2003, samt i 22 point i Horsens og på Landsskuet i 2004 og -5.
Freja er mor til 14 kid, heriblandt Friisgaards Filippa, som er indkøbt i 2010.
Overdraget til Friisgaards geder i 2008.


Yggdrasil Frigg og Freja 4 år.


Yggdrasil Frigg (2002-2009) datter af Canja og Dag, tvilling til Freja.
Frigg blev solgt til Perlens Kødgeder i 2003 men købt tilbage i 2006.
Frigg har opnået 23 point på Landsskuet i 2005 samt 22 point i Horsens og på Landsskuet i 2003 og -04
Frigg er mor til 12 kid.
Overdraget til Friisgaards geder i 2008. Slagtet 2009.
 


Her er Frigg og Freja igen. Uadskillelige.


Yggdrasil Ida ( 2005-) Datter af Bestla og Salløvs Knud.
Ida er datterdatter af vores første ged, Ida, og derfor vigtig i vort avlsarbejde.
Ida er mor til 8 kid. Solgt til Taastrupgaarden 2008


Ida 1 år.


Yggdrasil Ingun (2005-) Datter af Yggdrasil og Salløvs Knud.
Ingun er mor til 8 kid. Bl.a. Anna, indkøbt i 2010.
Solgt til Taastrupgaarden 2008


Ingun 2 år.


Yggdrasil Jete (2006-) datter af Celløg og Dag.
Oldebarn af Sofie og Ramses. Ulamindelig smuk og racetypisk.
23 point og ærespræmie som bedste 1-årsged i Horsens 2007
Solgt til Vendal Boer 2009


Jete 6 mdr.


Ellebækgårdens Juliane 13014-01726. (2007 -) S-index 104.
Datter af Valbyholms Dalia og Elling.
Indkøbt på grund af sit gode sind.
Heldigvis har hun også et prima eksteriør, idet hun blev bedste 2-års Boerged på Landsskuet 2009.
Læmmede tvillinger i 09 og firlinger i 2010.


Juliane 2 år.


Karla 113945-00002 (2007 - ) S-index 113.
Oldebarn af Dag og Craka, datter af Perlens Figaro. Indkøbt på grund af afstamning og s-index.
Karla har læmmet meget store, fine kid her.


Karla 2 år.


Anna 25931-00085 (2009- ) S-index 104. Datter af  Yggdrasil Ingun og Yggdrasil Kjartan.
Anna har læmmet 2 fine bukkekid i 2011.


Anna 1 år.