Jeg har i årenes løb fået mange
beretninger om, hvordan en buk er blevet slagtet, fordi ejeren blev
bange for ham, bukken ødelagde inventaret, bankede de andre bukke –
eller bare var i vejen sådan i al almindelighed. Jeg får mange spørgsmål
fra avlere om, hvordan man forholder sig til dette bukkevæsen, så nu får
I min opskrift:
Først skal man forholde sig til, om
man vi købe et bukkekid, en ungbuk eller en voksen buk.
Bukkekiddet kan man selv præge – men
man kender ikke hans avlsegenskaber. Så her gælder det om at få lov at
se hans forældre samt hel og halvsøskende. Et S-index over 105 må han
også have.
Et bukkekid kan bedække en rimelig mængde geder når han er 6-7 mdr.
Bukkekid har forholdsvist nemt ved at skifte hjem i modsætning til
gimmerkid, der kan gå helt i baglås. Bare sørg for, at han har én eller
flere bukke/kastrater at gå sammen med.
Ungbukken er i lømmelalderen – så
her skal man være parat til at vise sig som førerbuk med det samme. Jeg
er i princippet i mod vold – men ikke når det gælder bukkeopdragelse.
Mine geder og bukke har lært mig meget, hvad det angår. De er nemlig
bestemt ikke iført fløjlshandsker, når det handler om børneopdragelse:
En ordentlig en på lampen sikrer, at alle kender deres plads.De rigtig
skrappe geder kan nøjes med at brumme, ja bukkene brøler nærmest, som en
advarsel.
Så når ”knægten” viser tegn på at ville dominere, skal han sættes på
plads. Nogle gange er det nok at råbe MEGET højt lige ind i hovedet på
dyret. Oftest er man nødt til at klappe ham én over næsen også. Dette
plejer at fise ind. Men nogle ungbukke er så overbeviste om, at de er
Verdens herre, at man må have dem ned at ligge. Dette gøres nemmest,
inden de vejer 100 kg.
Et fast greb i hornene og så drejer man ham nedefter indtil han ligger
på siden. Det hjælper, at sparke benene væk under ham. Så holder man
MEGET fast, mens man skælder ud meget, meget højt. Nogle gange må man
såmænd ovenikøbet sætte sig ovenpå ham.
Dette lyder ikke særlig pænt, men det er sådan, gederne selv opretholder
hiraki og dermed fred.
Efter denne behandling vil de mest kvikke ungbukke have fattet, at de
ikke er nummer 1. Nogle mere tungnemme skal have gentaget forestillingen
– men så virker det også.
Den voksne buk bør kunne fremvise et
S-index over 105, et godt eksteriør og en passende mængde afkom, der
lever op til standarden. Han bør også være omgængelig, især for
Boerrracen er dette et racemæssigt kendetegn.
Man skal kunne gå ind i indhegningen, lægge halsbånd på ham og trække
ham afsted uden vrøvl.
Når man som jeg har 10 bukke (p.t.)
i forskellige aldre ( 4 mdr. – 8 år) i samme flok, lærer man en del om
dominans og underkastelse.
Der vil altid være en dominerende
buk, ikke altid den ældste. Han har en næstkommanderende, som af og til
prøver til, om ”den gamle” nu stadig er stærkest. Dette slagsmål foregår
på gentlemanvis: Pande mod pande. Det giver nogle ordentlige brag, men
ender efter ½ time med, at næstkommanderende gnider sit ansigt mod
førerbukkens hals, hvorefter freden er genoprettet.
Så er der en del bukke midt i
flokken. De slås ikke så åbenlyst, men viser dominans ved at springe
hinanden. Der er intet seksuelt i denne handling – det er ren dominans.
De mindste bukke/bukkekid kan bøvle
lidt indbyrdes, men flygter som mælkebøttefrø i vinden, når en af de
lidt større bukke nærmer sig. Jeg har aldrig oplevet, at et bukkekid fik
bank af en ældre buk.
Bukkeflokken er meget mere fredlig
og harmonisk end gedeflokken. Der er et tydeligt hierarki, og jeg har en
mistanke om, at de gamle har stor omsorg for småkravlet. Under alle
omstændigheder ligger de i en stor plamage og sover, gerne med hovederne
på hinandens kroppe.
|
|
Man må gerne kæle med sin buk, men
ikke før han har accepteret, at man er førerbuk. Klø ham på hals og
bringe, ikke så gerne i panden, da dette er en udfordring. Bukken vil da
gnide sit ansigt op ad én, dette er et tegn på accept og underkastelse.
Og sikken en duft, man kan tage med sig efter sådan en
kærlighedserklæring.
Lad være med at forfalde til forkælelse i form af godbidder. Det er ikke
morsomt at stå med en pose gulerødder imellem 10 voksne bukke, der
aldrig har hørt om kommandoen: ”Sit”.
Hvis du går med din buk i snor, så skal han gå bagved dig, alternativt
ved siden af. Aldrig foran. Husk, det er dig, der er den dominerende.
Drej ham rundt, så han igen går bagerst.
Har du problemer med at holde bukken, så bind ham til noget absolut
solidt i et forholdsvist kort tøjr (1 m). Her kan han så stå et godt
stykke tid, hvorpå man giver ham en godbid og løsner ham. Gentages
indtil bukken har fattet, at man skal være ordentlig, når man får snor
på.
Når gederne begynder at komme i
brunst midt på sommeren bliver der uro og ballade i bukkeflokken. Der er
slagsmål, bukkene tisser sig i skægget og på forbenene, glemmer at æde
og er i det hele taget meget pubertetsagtige. Selvom man har kraftigt
elhegn, tager en lysten buk gerne et rap over næsen for at komme sin
udkårne nær. Nogle vælger at springe over hegnet. Dette er jo en form
for avlsarbejde, bare ikke så hensigtsmæssigt.
Det hjælper, hvis bukkene ikke kan se gederne. Så vi har i år valgt at
leje en fold 3 km. væk, så er vi fri for den ballade.
Når bukken går hos gederne i
bedækningsperioden, er han meget opmærksom på eventuelle indtrængende.
Her skal man respektere, at han passer på sine koner. Han vil sikkert
løfte ørerne lidt, logre kraftigt med halen og måske småbrummende gå
sidelæns hen imod én. Det skal han have lov til, og det nemmeste er
simelthen at gå bagom ham og ignorere alle disse trusler.
Bukke (og handyr i al
almindelighed) er mere sårbare overfor paraistangreb end hundyr. Derfor
skal bukken have ekstra opmærksomhed på dette punkt. Dette gælder i
øvrigt også for bukkekid af egen avl.
Med hensyn til fodring, så skal
bukken fodres optimalt før og under løbning. Nogel bukke bliver så
optaget af deres ”mission”, at de ganske glemmer at æde. Og der skal en
del protein til for at producere ordentlig sæd. Man kan evt. tage bukken
ud af flokken en gang dagligt, så han kan æde i fred.
|
